FGU Sydøstjylland Hedensted

Faglærer til Lager og logistik

Faglærer til lager og logistik

VI SØGER FAGLÆRER TIL ”LAGER OG LOGISTIK” PÅ VORES FGU-SKOLE I HEDENSTED

Har du lyst til at arbejde med unge i et spændende forberedende undervisningstilbud, hvor du er med til at klæde de unge på til uddannelse og job? Så er dette job lige noget for dig.

Den Forberedende Grunduddannelse (FGU) er et uddannelsestilbud til unge mellem 16-25 år, som ikke har gennemført en ungdomsuddannelse eller ikke er i job. FGU består af tre spor; almengrunduddannelse (AGU), produktionsgrunduddannelse (PGU) og erhvervsgrunduddannelse (EGU). Alle forløb tilpasses individuelt og har fokus på både personlig, social og faglig udvikling, så de unge får de bedste forudsætninger for at få deres fremtidsdrømme opfyldt i forhold til uddannelse og job.

Vi søger en faglærer til at undervise på ’Lager og Logistik på PGU-sporet på vores nyoprettede skole i Hedensted. Lager og Logistik.

Du skal have lyst og mod til, sammen med holdets almenlærer, at integrere almenundervisningen i dansk og matematik med værkstedsundervisningen. I skal sammen arbejde med differentierende og fleksible undervisningsformer med en praksis- og helhedsorienteret tilgang.

Skolen i Hedensted er en helt ny afdeling med start 1. august 2024. Ud over Lager og Logistik udbyder skolen ’EGU Work’, Kommunikation og Medier’, og evt. på sigt ”Byg, Bolig og Anlæg’. Skolen forventes til en start at rumme ca. 30 elever og udover dig vil personalegruppen bestå af to andre faglærere, en almenlærer samt en skoleleder. Da der er tale en helt nyoprettet skole, vil du kunne få stor mulighed for at være med til at forme skolen og det faglige team, som du vil blive underviser på.

Din primære opgave vil være, sammen med almenlæreren, at undervise holdets elever i ”Lager og Logistik”, ligesom du vil blive kontaktlærer for en gruppe elever og være tovholder ift. deres forløbssamtaler. Undervisningen vil primært foregå på autentiske værksteder, projekter eller lignende i virksomhederne i lokalområdet.

Vi forventer, at du:

  • Er engageret i unge, deres læring og udviklingspotentiale både fagligt, socialt og personligt. Vores elever kommer med vidt forskellige baggrunde. Du skal derfor have lyst til og gerne erfaring med, at undervise unge mennesker med vidt forskellige forudsætninger og behov.
  • Trives med at undervise i et læringsmiljø, der tager udgangspunkt i praksisnære og værkstedsbaserede undervisningsaktiviteter.
  • Har gode relationelle kompetencer og kan skabe trygge og anerkendende relationer til vores unge.
  • Er en inspirerende underviser med gode kompetencer ift. at opbygge og fastholde elevernes motivation for læring.
  • Trives i et forpligtende og udviklende teamsamarbejde på tværs af fagligheder.
  • Har en baggrund i lager- og logistikbranchen.
  • Er god til at skabe blivende relationer til erhvervslivet i lokalområdet.

 

 

 

Dine opgaver er:

  • Undervise i ’Lager og Logistik’ iflg. fagbilag, grundlag, og retningslinjer for FGU.
  • Sammen med almenlæreren at udvikle, tilrettelægge og varetage undervisningsforløb, der tager udgangspunkt i en praksisnær og helhedsorienteret tilgang.
  • Skabe et struktureret, trygt og inkluderende læringsmiljø for unge med forskellige forudsætninger.
  • Sikre progression og udvikling i elevernes læring, jf. elevernes læringsmål.
  • Varetage kontaktlærerfunktion for eleverne.
  • Deltage i samarbejde med vejleder om elevernes personlige-, sociale- og faglige udvikling i forhold til realistiske fremtidsplaner.
  • Deltage i diverse møder og den fælles kompetenceudvikling mm.

Vi tilbyder:

  • En spændende og nytænkende arbejdsplads, der kendetegnes ved bl.a. engagement, medindflydelse og et frisættende arbejdsmiljø.
  • Et job, hvor du får mulighed for at bidrage til udviklingen af den forberedende grunduddannelse i Sydøstjylland.
  • Et job, hvor du får stor medindflydelse og medansvar for, at vi lykkes med opgaven.
  • Et job, hvor fundamentet er godt kollegaskab i et velfungerende team, hvor vi løfter i fællesskab.

Der er tale om en fast fuldtidsstilling med opstart 1. august 2024 eller tidligere. Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst (Organisationsaftale for lærere mv. ved institutioner for forberedende grunduddannelse).

Du kan læse mere om FGU-uddannelsen og FGU Sydøstjylland på https://www.uvm.dk/forberedende-grunduddannelse samt https://www.fgusoj.dk/.

Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte skoleleder Bjarne Larsen mobil: 31364282 eller mail: bjarne.larsen@fgusoj.dk 

Ansøgningsfristen er den 17. juni 2024. Ansættelsessamtaler afholdes i løbet af uge 25 2024

 

 

Del på:

Region:

  • Region Midtjylland

Jobtype:

Fast

Arbejdstid:

Fuldtid

Arbejdsdage:

Dag

Ansøgningsfrist:

17-06-2024

Tiltrædelse:

01-08-2024

Arbejdssted:

Hedensted

Yderligere oplysninger fås hos:

Bjarne Larsen

Telefon: +45 31364282

Mobil: +45 31364282

Hjemmeside:

http://www.fgusoj.dk

Kontoradresse: