FGU Sydøstjylland Horsens

VI SØGER EN ALMENUNDERVISER TIL PGU-DANSK (DSA) PÅ VORES FGU-SKOLE I HORSENS

Almenunderviser til PGU-dansk

 

VI SØGER EN ALMENUNDERVISER TIL PGU-DANSK (DSA) PÅ VORES FGU-SKOLE I HORSENS

Har du lyst til at arbejde med unge i et spændende forberedende undervisningstilbud, hvor du er med til at klæde de unge på til uddannelse og job? Så er dette job lige noget for dig.

Vi søger en almenunderviser til at undervise i PGU-dansk (DSA) på vores skole i Horsens. Har du desuden kompetence til at undervise i matematik og samfundsforhold, er det et plus men ikke et krav.

Din opgave vil være at undervise et hold i dansk, dansk kultur og samfundsforhold og evt. matematik, så eleverne kan opnå specielt sproglige færdigheder til at kunne komme over på et af vores PGU eller EGU-spor. Undervisningen er ikke rettet mod prøveafholdelse.

Du vil blive kontaktlærer for en gruppe elever og være tovholder ift. deres forløbssamtaler. Du vil desuden få et tæt samarbejde med den anden lærer der underviser på holdet, skolens øvrige almenlærere og vejledere omkring eleverne og undervisningen.

Vi forestiller os, at der arbejdes aktivt med holddeling på tværs af elevgruppen.

Du er meget velkommen til at tage kontakt for at høre mere om stillingen eller evt. få en rundvisning på skolen.

Vi forventer, at du:

  • Er uddannet folkeskolelærer el. lign og kan varetage undervisningen i faget DSA og evt. matematik.
  • Er engageret i unge, deres læring og udviklingspotentiale både fagligt, socialt og personligt. Vores elever kommer med vidt forskellige baggrunde. Du skal derfor have lyst til og gerne erfaring med, at undervise unge mennesker med vidt forskellige forudsætninger og behov.
  • Trives med at undervise i et anderledes læringsmiljø, der tager udgangspunkt i praksisnære og værkstedsbaserede undervisningsaktiviteter.
  • Har gode relationelle kompetencer og kan skabe trygge og anerkendende relationer til vores unge.
  • Er en inspirerende underviser med gode kompetencer ift. at opbygge og fastholde elevernes motivation for læring.
  • Trives i et forpligtende og udviklende teamsamarbejde på tværs af fagligheder.
  • Har forståelse for, og kan arbejde med kulturelle forskelle og baggrunde.

Dine opgaver er:

  • Undervise i DSA og evt. matematik iflg. grundlag, fagbilag og retningslinjer for FGU.
  • At udvikle, tilrettelægge og varetage undervisningsforløb, der tager udgangspunkt i en praksisnær og helhedsorienteret tilgang.
  • Skabe et struktureret, trygt og inkluderende læringsmiljø for unge med forskellige forudsætninger.
  • Sikre progression og udvikling i elevernes læring.
  • Varetage kontaktlærerfunktion for eleverne.
  • Deltage i samarbejde med vejleder om elevernes personlige-, sociale- og faglige udvikling i forhold til realistiske fremtidsplaner.
  • Deltage i diverse møder og den fælles kompetenceudvikling mm.

Vi tilbyder:

  • En spændende og nytænkende arbejdsplads, der kendetegnes ved bl.a. engagement, medindflydelse og et frisættende arbejdsmiljø.
  • Et job, hvor du får mulighed for at bidrage til udviklingen af den forberedende grunduddannelse i Sydøstjylland.
  • Et job, hvor du får stor medindflydelse og medansvar for, at vi lykkes med opgaven.
  • Et job, hvor fundamentet er godt kollegaskab i et velfungerende team, hvor vi løfter i fællesskab.

 

Den Forberedende Grunduddannelse (FGU) er et uddannelsestilbud til unge mellem 16-25 år, som ikke har gennemført en ungdomsuddannelse eller ikke er i job. FGU består af tre spor; almengrunduddannelse (AGU), produktionsgrunduddannelse (PGU) og erhvervsgrunduddannelse (EGU). Alle forløb tilpasses individuelt og har fokus på både personlig, social og faglig udvikling, så de unge får de bedste forudsætninger for at få deres fremtidsdrømme opfyldt i forhold til uddannelse og job. Skolen i Horsens har ca. 185 elever og 35 ansatte.

Den didaktiske tilgang til undervisningen er helhedsorienteret og praksisnær. Det er vigtigt for os i tilgangen til eleverne, at de alle oplever sig selv som unikke og en del af klassefællesskabet.

Du skal have mod på at indgå i og tilrettelægge et vitaliserende undervisnings- og aktivitetsmiljø. På FGU Sydøstjylland bruger vi kvalificeret selvbestemmelse som pædagogisk rammesætning. Derfor er det er en fordel, at du har stiftet bekendtskab med KvasVital tænkningen eller lignende.

Der er tale om en fast fuldtidsstilling med opstart 1. november 2025 eller tidligere.

Ansøgningsfristen er den 26. september 2025. Ansættelsessamtaler vil blive afholdt 29. september.

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst (Organisationsaftale for lærere mv. ved institutioner for forberedende grunduddannelse).

Du kan læse mere om FGU-uddannelsen og FGU Sydøstjylland på https://www.uvm.dk/forberedende-grunduddannelse samt https://www.fgusoj.dk/.

Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte skoleleder Peter Frandsen mobil: 23704259 eller mail: peter.frandsen@fgusoj.dk 

 

 

 

 

Del på:

Region:

  • Region Midtjylland

Jobtype:

Fast

Arbejdstid:

Fuldtid

Arbejdsdage:

Dag

Ansøgningsfrist:

26-09-2025

Tiltrædelse:

01-11-2025

Arbejdssted:

Horsens

Yderligere oplysninger fås hos:

Peter Frandsen

Telefon: +45 23704259

Hjemmeside:

http://www.fgusoj.dk

Kontoradresse:

Ane Staunings Vej 21A 8700 Horsens